Skoletilbud – poetry slam generalprøve 2020

Fredag den 10. januar 2020, om aftenen, afholdes finalen i KBH-mesterskabet i poetry slam i Valby Kulturhus i København.

Og som et særligt tilbud til skoler, afholder vi om dagen kl. 13.00 en generalprøve samme sted, kun for skoleelever, og som er enten gratis for skolerne eller udbydes med rabat.

 

Et rigtigt poetry slam + undervisningsmateriale
Skole-generalprøven om dagen fungerer som et rigtigt poetry slam med point og konkurrence. Det foregår i teatersalen i Valby Kulturhus med start kl. 13.00 og en varighed af cirka 75-90 minutter uden pause. De optrædende poetry slammere vil være en blanding af de slammere, der er med i aftenens finale i KBH-mesterskabet, samt muligvis andre fra vores slammer-netværk, og værten er tidligere DM-vinder Peter Dyreborg.

I god tid forud for skole-generalprøven vil der blive fremsendt undervisningsmateriale, som lærerne kan bruge til forberedelse og opfølgning.

 

Tilbud til alle skoler
Skole-generalprøven er åben for både folkeskoler og privatskoler, samt efterskoler, gymnasier, HF, VUC m.v.

De anbefalede klassetrin er udskolingen og ældre.

For udskolingselever fra folkeskoler i Københavns Kommune er billetterne gratis, fordi de udbydes gennem Åben Skole-ordningen.

Andre skoler (og klassetrin), både i og udenfor København, kan købe billetter med rabat til 35 kr. + moms pr. billet.

Adressen er Valby Kulturhus (teatersalen), Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby. Der er kørestolsadgang, men desværre ikke særskilt handicaptoilet. Skole-generalprøven udbydes af Peter Dyreborg & Co. i samarbejde med Kultur V og Københavns Kommune.

 

Besøg ude på skoler
Vi tilbyder selvfølgelig også shows, workshops og foredrag, hvor vi kommer ud på skoler, og dette kan I læse mere om på www.PoetrySlamUndervisning.dk.

 

Særligt gratis-show til gymnasieelever i oktober 2019
Og som et PS: Ud over ovennævnte tilbyder vi også et særligt soloshow med Peter Dyreborg gratis til gymnasieelever, torsdag den 9. oktober 2019, på Teater Vestvolden i Hvidovre.

Læs mere om dette særlige tilbud i Hvidovre ved at klikke hér.

 

Kontakt os vedrørende gratis tilbud m.v.
Kontakt os via e-mail eller brug nedenstående kontaktformular. Kontakten er uforpligtende og blot en forespørgsel.

 

 

 

 

 

 

Reklamer